.
.
.
.
Den første gang jeg besøgte “Rusland” og Rudolph Tegners kunst i bakkerne var i 1987. Stierne fra Dronningmølle station til Ruslands bakker var smalle og overgroede og regnen silede ned over både mig og den lille grønne fløjls barnevogn, hvor min søn lå. Det var midt om sommeren, jeg kom med lokaltoget fra Helsingør og havde glemt at tage vejrguderne i ed. Senere da jeg sidst i 90erne blev nabo til Rusland blev det “mit sted”; i al slags vejr og i alle sindsstemninger.
For Rudolph Tegner (1873-1950), billedhugger og arkitekt, var det også kærlighed ved første blik.
I sommeren 1916 cyklede vi lange Ture i Nordsjælland og kom en Dag over Gærder og Moser til et enormt Højdedrag. Midt i det smilende, sommerlige Danmark laa det som et barsk Sibirien … Dette var Stedet … Denne Høj stod i mystisk Pagt med mit Sind.” skriver Rudolph Tegner i bogen Mod lyset.
Tegner havde i længere tid ønsket at bygge et museum til sine værker, og havde endelig fundet det perfekte sted. Allerede samme dag købte han den første af ialt 34 tønder land og og gik herefter i gang med at opstille nogle af sine store bonze skulpturer i det bakkede landskab. Museet, som han selv tegnede, kom først til 20 år senere; en stor grå firkantet betonform med et lille indgangsparti. En stor kontrast til landskabet, som bærer det med forståelse og ynde.
Personligt er jeg vild med, at han gjorde det, Rudolph Tegner. Realiserede sin drøm på denne storladne og exceptionelle måde. Tilførte “højdedraget”, den sjældne natur, hele sit livs store kunstnerværk og lod det assimilere med naturen.
Og det er stadig naturen, der bærer Rudolf Tegnes “Ruslands bakker”. Mødet mellem kunsten og den særegne natur har skabt et på een gang kraftfuldt og mystisk, men også stille, sjælfuldt og meditativt sted.
Mellem lyng og enebær, spredte ege- og fyrretrær og græssende får, med en eventyrskov mod syd og udsigten til havet og Sverige mod nord, står de – “Kvinden” “Sejren” “Kærlighedens Mysterium”. Fjorten store statuer, som var de groet op ad jorden. Et tegn på at vi godt kan. Være med til at holde balancen samtidig med at vi udtrykker os, bygger og opfinder.
Det er i hvert fald sådan jeg tænker i dag, hvor jeg for gud ved hvilken gang bevæger mine fødder hen over Ruslands bakker.
© Birgitte Nielsen 2016
.
.