En viftebog. Et erindringsarkiv. Skabt ud fra ideen om udelukkende at benytte materiale fra mine gemmer, gamle ting såvel som nyere. Akvareller, farvenotater, papirlapper, broderistumper. Ting jeg ikke har nænnet at smide ud, fordi der var et eller andet, noget poetisk, dekorativt, en fin detalje, en stemning, en fantastisk farve. Bryde op og sætte sammen i nye kompositioner. Opslag for opslag i én ubrudt bevægelse og uden noget ønske om at skabe en sammenhængende fortælling.


Bogen har nu i et stykke tid ligget på mit lille birketræs bord ved siden af altandøren og lyst op, og kom alligevel helt af sig selv og på en uventet måde til at samle sig til netop det; en sammenhængende fortælling.

 


unika bogværk med originale akvareller: udsnit, collager, tekster

akvarelmateriale 1995-2016

bogblok fra Khadi papers af håndlavet papir, 100 % bomuld, syrefrit 210 g

77 sider = 38 kompositioner

Udført 9. - 11. december soulbook 2016

SOULBOOK  copyright siden 2006

____________________________________________________________________________________

HJEM HJERTE HJEM