Bjerget

.

.

.

Bjerget Montsegur Ariege Frankrig den pyræniske bog Roguefixade soulbook

montsegur ariege sydfrankrig

Bliv!

Stemmen var tydelig og klar, da jeg første gang satte mig på bjergets top yderst på den østlige side, og solen og en meget blå himmel afventende betragtede os.

Bliv!

Lød det igen, og jeg nikkede. Mærkede lykkeligheden der havde bredt sig i mig, allerede mens jeg klatrede op ad det møde med det bjerg. Ja. Selvfølgelig bliver jeg.

Og senere lærte jeg også de andre bjerge at kende: Roquefixade, Renne-le-Château og Château de Salveterra med rosmarinbuske og stejle bjergsider, dansepladsen på Roquefixade, haven og boghandleren på Renne-le-Château og det terapeutiske Salveterra med sine blæsende symfoniske toner.

Det var noget med en bog.

En pyrenæisk bog, som skulle samles. En meget gammel og meget smuk pyrenæisk kærlighedshistorie.

Og min porøse ø-tilstand der allerede længe havde været i gang med at forme en ny forfatter med sit eget sprog skabt af nænsomhed og milde øjne, et sprog der kunne læse mellem linierne, et sprog der kunne reparere og re-skrive disse gennem tiderne forrevne og ødelagte sider …

.

Læs også Lykkelige Kloster

en rejsefortælling som begyndte på øen og sluttede i det arabiske Granada i Spanien

.

.

.

.

.